Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Vi betaler alle for hæleri

Handel med stjålne varer har store konsekvenser for os alle. Ofre for indbrud kan få traumer, og hele samfundet betaler regningen for de kriminelles adfærd.

Indbrud skaber utryghed. Fornemmelsen af, at man ikke kan føle sig sikker i sit eget hjem, kan ligefrem gøre, at nogle mennesker vælger at flytte, efter de har haft indbrud.

Udover utrygheden, som indbrud fører med sig, stjæler tyvene potentielt ting med stor affektionsværdi.

Værdien af arvesmykker, hele ens musiksamling eller andre personlige ting kan ikke gøres op i kroner og øre. Og selv om forsikringsselskabernes opgave er at hjælpe ofrer for indbrud så godt som muligt, lettes de psykiske konsekvenser ikke nødvendigvis af en økonomisk erstatning.

Man kan ikke eje en stjålen vare

Selv om man i god tro har købt en stjålet vare, så gælder retsprincippet, at den oprindelige ejer altid har ret til at få sin stjålne genstand tilbage. Det betyder, at hvis det bliver opdaget, at man har købt en dyr brugt designerstol, som viser sig at være stjålet, så tager politiet stolen og afleverer den til sin oprindelige ejer. Den eneste måde man kan få sine penge tilbage på er ved at kontakte den person, man har købt stolen af.

Stjålne varer er aldrig billige

Hæleri er ikke kun et personligt problem for de tusindvis af danskere, som årligt har haft indbrud. Handel med stjålne varer er et problem for hele samfundet, fordi det er dyrt at opdage og bekæmpe den kriminelle adfærd. I 2014 blev der handlet hælervarer for over 3 milliarder kroner, men eftersom det også koster mange penge at opdage og bekæmpe den kriminelle adfærd, var den samlede regning langt større – og vi har alle været med til at betale den.

Det er ikke mig, det er de andre

Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af

Den lille forskel

Handelsvejen