Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvad siger loven?

Personer, som køber stjålne varer, er indirekte årsagen til, at mange indbrud bliver begået. Ifølge loven kan forsætligt hæleri straffes med op til seks års fængsel.

For at bekæmpe hæleri skærpede Folketinget straffen for hæleri den 1. januar 2011.

Køb af stjålne varer kan straffes med store bøder eller fængsel i op til 1½ år. I de allergroveste tilfælde af hæleri kan man blive straffet med op til seks års fængsel.

Alle kan blive hælere

Det er ikke kun tyven eller køberen, der kan blive dømt for hæleri. Man er også hæler, hvis man uberettiget skjuler, opbevarer, transporterer eller hjælper en anden med at sælge stjålne varer, hvis man ved, at de er stjålne.

Ligesom ved andre kriminelle handlinger gælder det, at straffen afhænger af intentionerne bag handlingen. Den, som er systematisk hæler, bliver straffet strengere. Det kan fx være en person, som direkte bestiller en vare hos en tyv.

Du undgår ikke at blive hæler, bare fordi du lader være med at spørge, hvor varen kommer fra. Varen behøver heller ikke at være mange penge værd.

 

undefined

 

Relevant lovgivning og strafbare handlinger

Man kan ifølge straffeloven blive straffet for hæleri, hvis man vidste eller burde have vidst, at den købte genstand er stjålet.

Hvis man har handlet i god tro vil man ikke kunne blive straffet, men man mister stadig sine varer, uden at få sine penge igen. God tro beskriver den situation, hvor man har gjort, hvad enhver fornuftig borger ville have gjort for at sikre sig, at det er en lovlig handel, man indgår. Det er vanskeligt at sige, hvornår man er i god tro, fordi det netop afhænger af den konkrete situation. Der er forskel på, om man køber brugt babytøj eller dyre designermøbler. Jo dyrere genstanden er, jo mere bør man sikre sig.

En god tommelfingerregel er dog, at hvis man kan dokumentere, hvad man har købt, og hvem man har købt genstanden af, så vil man typisk have handlet i god tro – eksempelvis ved at betale med Mobile Pay eller ved at få kvittering med navn og adresse.

Et tegn på at have handlet uagtsom kan derfor være, at man ikke efterfølgende vil være i stand til at kontakte sælger.

Man kan risikere at have handlet groft uagtsomt – og dermed begå uagtsomt hæleri – hvis man ikke er opmærksom på nogle tydelige faresignaler omkring købssituationen. Disse handler ofte om, at sælger ønsker at være anonym, f.eks. hvis:

  • Man kan ikke se genstanden hjemme hos sælger
  • Man skal betale kontant
  • Man får ikke oplyst navn eller adresse eller andre personoplysninger
  • Sælger har ikke kvittering på at have købt genstanden
  • Sælger har hemmeligt telefonnummer

Har man handlet groft uagtsomt eller med det, der inden for juraen kaldes forsæt, så kan man straffes efter straffelovens § 303 og § 290. Fordi § 303 eksplicit angiver, at grov uagtsomhed er strafbart betyder det også, at simpel uagtsomhed ikke er det.

Fakta

Med en række ændringer af straffeloven og retsplejeloven er fængselsstraffen for professionelt hæleri øget med en tredjedel, og bødestraffen for groft uagtsomt hæleri er skærpet markant.

Ved også at gøre den strengere straf gældende for den, der har handlet groft uagtsomt, sender loven et klart signal til borgere, som måske lader sig friste af billige – men stjålne – varer.

Straffen for køb af stjålne varer fremgår af straffelovens § 290 og § 303.